Klappelade Syltefisk




kr.249
Klappelade Syltefisk
Lyrisk sprudlende billedbog, der består af samling af legende, rytmiske, sjove og nysgerrige rim, remser og ordlister ledsaget af fantastiske, underfundige billeder. Samspillet mellem tekst og billeder giver en helt unik læse/kiggeoplevelse. Bogen kan være med til at udvikle børns ordforråd og begrebsforståelse, da de med næsten sikkerhed bliver præsenteret for ord, som de ikke kender. Der leges med det danske sprog, og de sjove rim giver anledning til samtaler og grin og refleksioner. En kunstnerisk og anderledes læse- og kiggeoplevelse for både børn og voksne.
Klappelade Syltefisk lægger sig i forlængelse af Den fnuggede himmel-pop-trompet. Om den skrev anmelderne bl.a.:
»En formidabel tornado af ordlege og fabelagtige naturalistiske illustrationer, der skaber nye ord og løfter deres indbyrdes slægtskab til nye humoristiske højder […] Legende ord, rim og vers er billedligt sat op sammen med de smukke illustrationer, som skaber en fin velovervejet ro i hvirvelvinden af ord. Som en bygnings rolige ramme omkring glade legende børn en dejlig lørdag formiddag på et smukt bibliotek.«
– Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden
